Psykoterapi
Psykoterapi handler om at støtte og hjælpe dig med at få indsigt i og forstå dine psykiske problemer for derefter at give dig de værktøjer, du har brug for, til at fungere bedre i hverdagen og få en højere livskvalitet.
Jeg arbejder primært med kognitiv adfærdsterapi og kognitiv eksponerings terapi, relation og polaritetsterapi. Det går dybt og skaber varige transformationer.
Kognitiv adfærdsterapi
Kognitiv adfærdsterapi har fokus på, hvor du er her og nu, hvilke udfordringer du står med, og hvordan du bedst kommer videre. Terapiens formål er at hjælpe dig godt videre gennem relevant viden og at lære dig en række konkrete redskaber, så de vanskeligheder du oplever, afhjælpes med varig effekt. Jeg benytter den kognitive metode til behandling af bl.a følgende problematikker: OCD, panikangst, helbredsangst, socialfobi/social angst, generaliseret angst
depression, selvværdsproblematikker, præstationsangst, stress, jalousi, almen- psykologiske problemstillinger og fobier.
Kognitiv eksponeringsterapi
er en særlig teknik inden for adfærdsterapi, som især anvendes i forbindelse med behandling af angstlidelser. Eksponering, som det også kaldes, involverer en systematisk konfrontation med det frygtede. Effekten opnås gennem 1. Habituering, hvor man efter gentagende konfrontation får en mindre og mindre angstreaktionen grundet såkaldt udslukning, 2. Afkræftelse af antagelsen om katastrofale konsekvenser og 3. Tilegnelse af en følelse af mestring.
Hvem er jeg
Jeg er uddannet som psykoterapeut år 2008, hvor jeg løbende har arbejdet og stadig arbejder med at forbedre min faglighed, for derigennem at kunne yde det optimale for dig.
Under min uddannelse til psykoterapeut, er jeg uddannet i forståelse for og håndtering af almen psykologi, udviklingspsykologi, kognitiv adfærdsterapi, kognitiv eksponeringsterapi, relationsterapi og polaritetsterapi, chok og traumeterapi, opmærksomhedsterapi, nærværsterapi, kropsterapi, indrebarnterapi, farveterapi og lydterapi.
Behandling hos mig foregår gennem samtale, hvor jeg med en lyttende og indfølende opmærksomhed, giver dig det rum af tryghed og tillid der skal til for at du på bedst mulighed måde føler dig mødt og forstået, der hvor du er i din oplevelse.
Jeg tror ikke der findes et rigtige svar, derfor kan jeg ikke give dig svaret på det du søger. Men jeg vil vise dig din problemstilling fra flere forskellige vinkler, så du gennem disse selverkendelser og forståelser selv når frem til, at kunne se og forstå hvad den bagvedliggende dybere årsag er til dine blokeringer. Når dette er oplevet og erfaret vil det give balance og større harmoni i livet.
Jeg vil gennem sessionerne give dig nogen brugbare redskaber til at du kan se tingene i et klarere lys.