Du er her:
           

Energi korrektioner og Jin Shin Jyutsu

Hvad er en energi korrektion?

En energikorrektion betyder at helbrede, gøre noget helt igen eller at korrigere noget som er i ubalance.

Energien kan forklares som en universel højre vibrerende frekvens udenfor os, som vi er omgivet af bevidst som ubevidst. For modtageren af denne højre energi frekvens, vil energien skabe en kontakt med modtagerens egne latente bevidste som ubevidste evne til at blive hel og skabe balance, hvilket gør at kroppens 3 legemer fysisk, følelsesmæssige og mentale planer bringes i balance og harmoni og den stivnede bevidsthed/energi bliver levende igen.

En energi korrektion arbejder med at skabe balancen i de fysiske, følelsesmæssige og mentale planer. Energien virker for og på alt levende, samt vil virke helbredende på fysiske skavanker og smerter.

Desto mere bevidst, afbalanceret, forstående, indfølende, ren og klar i sind og hjerte behandleren er, desto højere frekventerende og finere subtile energier, kan behandleren gennem rette intentioner, udstråle og rette mod modtagerens modtagelige side.

Jin Shin Jyutsu

Physio-Philosophy er en mere end tusind år gammel kunst til harmonisering af kroppens livsenergi.

Jin Shin Jytusu (JSJ) skaber balance i kroppens energisystem, hvilket bringer sundhed, velvære og styrker vores enestående evne til at hele os selv.
Jin Shin Jyutsu er et værdifuldt og vigtigt supplement til bestående behandlingsmetoder, og giver bl.a. dyb afspænding samt formindsker stress.

Jin Shin Jyutsu anvender 26 "energisikkerhedslåse" langs de energibaner, der tilfører kroppen liv. Når en eller flere af disse baner er blokerede, kan der opstå stagnation i de enkelte områder og i sidste ende disharmoni i hele energistrømmen. Ved at holde på energilåse i særlige kombinationer kan der opnås balance mentalt, kropsligt og åndeligt.

En Jin Shin Jyutsu behandling varer cirka en time. Jin Shin Jyutsu indebærer ingen massage, manipulation af muskler eller brug af medikamenter og andre substanser. Det er en blid kunst, der praktiseres ved at lægge fingerspidserne eller håndfladen (oven på tøjet) på bestemte "energisikkerhedslåse", således at energistrømmen harmoniseres og genetableres.

Hvad kan jeg

Da jeg fik kendskab og indsigt til at kunne arbejde med energierne på denne måde, fik jeg øje på vigtigheden i at arbejdet krævede disciplin, præcision og selvudvikling, for at kunne lærer at være og arbejde gennem hjertet uden mit egos indblandning, men blot lade mit ego overgive sig og lade energien flyde frit gennem min krop.

Videnskaben ved i dag og kan måle og registrer at et hvert levende objekt udstråler en elektromagnetiske energi fra sig, i forskellige vibrationer, farver og frekvenser. Derfor er healingsarbejde ikke noget mystisk religiøst uforklarligt, men ganske simpelt. Jeg bruger healingsenergien og alt jeg indtil nu har lært, til at hjælpe mennesker tilbage på vejen, så de kommer til at forstå at leve et liv i lethed, harmoni og balance igen.